OGSÅ vild med NET og GARNFISKERI ? ...




Til alle jer der også fisker med garn ! 

...Det er vel ikke bare mig der er vild med garnfiskeri ?
Det er jo nu blevet en livsstil, en vane og en måde at stresse af på og 
ikke så ringe endda, at få egenfangede friske fisk på bordet :-) 

JEG er meget nysgerrig efter at høre 
om JERES oplevelser med garnfiskeri, ?
JERES mening om garn-fiskeri kontra stang-fiskeri ?
JERES oplevelser med garnfiskeriet, lokalt. ?
JERES erfaringer, gode og mindre gode og hvorfor i fisker med garn ?




En konkurrence er noget skrækkelig noget, administrativt og lovmæsigt !!! m e n 

Men Jeg har jo lov til at forære et nyt rødspættegarn / gavekort, 
til den der her i 2012 ...
sender den bedste historie, artikel, egen oplevelse, fif & gode lokal-råd ved garnfiskeri .... 
(det s k a l være egne oplevelser, kopièrede tekster bringes ikke) 

BARE skriv... lige fra hjertet, og glem alt om grammatik, slåfejl m.m.....
vi er vel ikke sarte, det ER jo indholdet der er vigtigt :-) 

Mærk en mail med: " Jeg er også garnfisker " og
...så vil jeg bringe alle bidrag, indslag og beretninger, her-i-nyhedsbrevet, her på bloggen !

(JA.. du kan selvfølgelig være anonym (fornavn)  og mail-adresser bringes selvf. ikke)

MVH. Esben Andersen



.

3 kommentarer:

  1. Hej Esben
    Jeg har læst dine Nyhedsbreve med stor interesse de sidste par år.

    Du efterlyste i "september nyhedsbrevet" nogle historier om garnfiskeri.



    Jeg begyndte sidste år at sætte garn i Grønsund -syd for Bogø - på maden som er ca. 50 cm til 1 m dyb.
    Det er rigtigt spændende - jeg anvender skrubbegarn på 1.10 m - sætter bare 2 stk- starter 100 m fra land.
    Jeg har en fin gammel jollepram fra Fejø- som jeg roer ud med.
    Jeg har fanget tilpas - således at vi stort set spiser hjemmefanget fisk hver dag - det er skønt.
    Jeg har fanget
    Multer på ca 3,5 kg,
    Gedder 3-6 kg.
    Aborrer på 1 kg - men stort set ingen fladfisk.


    Et spørgsmål:
    Jeg læste da du skrev om bedre fangst med toggegarn - og har derfor skaffet mig sådan et -
    bor desværre for langt væk fra dig til at jeg købe dine - og glædede mig til at prøve det -
    men ak- det gik ikke så godt.
    Der kom åbenbart en stime af brandmænd - hvad jeg ikke tidligere har observeret i Grønsund -
    så der sad en stor ækel brandmand for hver 20 cm - ialt ca 200 stk og ingen fisk. brandmændene fik jeg rystet ud af garnet -
    men der sidder alligevel en masse "brandmændrester" tilbage i garnet.
    Kan du hjælpe mig med råd om hvordan jeg får renset det garn?


    Iøvrigt fisker vi også med stang fra båd- men der er stort set ingen torsk i Grønsund længere -
    selv jolleklubbens fiskekonkurrencer er uden fangst af torsk.


    mange hilsner
    Hanne fra Bogø

    ___________________________________

    Hej Hanne
    Super hyggeligt at høre fra en inkarneret garn-fisker ;-)

    Vedrørende brandmænd eller rester af dem, læg nettet i en balje, klar til at sætte,
    hæld 1,5 l.klorrens (aldi) over garnet,
    hæld varmt vand over til nettet er dækket, lad det stå et par døgns tid,
    og du er klar til at fiske igen.

    Hilsen
    Esben Andersen

    SvarSlet
  2. Hej Esben
    Så har jeg været på posthuset og hentet din pakke:
    Sikken en overraskelse - en flot præmie - et garn - dejligt.
    Men jeg har ikke "foldet " det ud endnu -
    så jeg er jo nysgerrig mhp om det er et skrubbegarn eller ??


    Sidst jeg satte skrubbegarn fik jeg den største gedde som jeg endnu har fanget -
    98 cm og 7 kilo - et flot dyr.
    Nu har vi sluttet med at sætte åleruser - det blev til 20 stege ål som vi har spist - og 7 pæne ryge ål - som vi selv vil ryge inden jul - de blev fine sidste år.
    mange hilsner
    Hanne fra Bogø

    SvarSlet
  3. Hej Esben,



    Min forsikring erstattede mine mistede pighvargarn så jeg er glad for at du gjorde mig opmærksom på muligheden. Jeg satte de nye garn 5 km nord for Stignæs ved rød bøje. Pga de mange andre fiskere med samme ide var der trængsel om pladserne så jeg måtte ind på 5 til 7 meters dybde. Vejret var hundekoldt og jeg havde ikke overlevet uden de fine, varme handsker jeg købte af dig. Det tog sin tid at sætte garnene da jeg have problemer med kludder til anker linerne og strømmen hev godt i båden i den tid det tog at vikle rebet fra hinanden. (fortryder at jeg ikke købte dit synkende anker reb men jeg fik aldrig en pris fra dig). Efter at have lagt garnene prøvede jeg at pilke efter torsk forskellige steder i området uden held og tog derfor ned til Stignæs hvor jeg fangede en 2 kilos torsk.



    Hjem og i meget varmt bad og tø op foran brændeovnen. Det var kun hænderne som fungerede hvorimod fødderne var bundfrosne.



    Næste dag tog jeg spændt ud for at røgte garnene og fangede en enkelt stenbider samt 20 kg tang som jeg efterfølgende dag brugte to timer mindst på at rense. Meget flot tang i øvrigt. Hvad gør fiskerne når nettene er fulde af tang.



    I går var jeg på sundet og fiskede lidt nord for HH overfarten. Tre pæne torsk of 100 fuldfede sild. Den stærke nordgående strøm forhindrede de tunge pirke at nå bund og derfor kun de få torsk. Jeg talte med et par fiskere som have været sydpå i sundet og som havde fanget 50 kg tork (renset). De havde fisket på torske bulerne og havde ikke haft problemer med strømmen.



    Jeg vil sætte pighvar garn i bunden af Isefjorden i næste weekend og krydse fingre for et par pighvare. Derudover skal jeg tø sild op for at ryge dem.



    Knæk og bræk







    Henrik Mathiesen

    Global Expertise Group Microbiology

    SvarSlet